Det gælder alt lige fra ankomstregistrering, booking af tider, patientdata, økonomi, laboratoriesvar, FMK, FMB og masser af andre funktioner. Systemet, som en lægepraksis bruger, har afgørende betydning for, om klinikken fungerer, både forretningsmæssigt og lægefagligt.
Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilket system man vælger – uanset om man er nystartet klinik eller har været i branchen i mange år og overvejer at se på et nyt IT-system til klinikken.
Grundlæggende er der to typer af systemer: Webbaserede eller serverbaserede.
Begge har fordele og ulemper, og jeg vil prøve at give et overblik over forskellene.
Webbaseret lægesystem
Et webbaseret lægesystem ligger i skyen og kræver altså ikke, at I har en server stående i klinikken. Det fungerer helt på samme måde som netbank, skat.dk og alle mulige andre webbaserede tjenester, som efterhånden er standard for stort set al den IT, vi bruger både privat og på jobbet. Sikkerheden er lige så høj som alle de tjenester, som vi bruger hele tiden, og den primære fordel er, at I kan bruge systemet fra alle devices og alle platforme uden videre. I kan i princippet købe en hvilken som helst PC (eller Mac eller tablet), logge på med MitID, og så er I i gang.
Fordele
- Ingen installation eller lokal server – det hele kører direkte i browseren
- Automatiske opdateringer og vedligeholdelse håndteres af leverandøren - ingen teknikerbesøg og ingen nede-tid
- Tilgængeligt fra alle enheder og lokationer, bare I har internetadgang og MitID
- Lavere opstartsomkostninger – typisk abonnementsbaseret betaling
- Nemt at skalere: Ny medarbejder kræver bare en ekstra licens, ikke noget med mere RAM eller disk-plads
- Backup og disaster recovery håndteres centralt af leverandøren
- Hurtigere implementering og onboarding – hos os typisk en enkelt dag inkl oplæring (det er nemt)
Ulemper
- En webbaseret løsning kræver, at I har en stabil internetforbindelse – nedbrud rammer hele klinikken
- Gamle vaner kan være svære at skaffe sig af med – hvis du eller dine ansatte er vant til at arbejde med stationær PC med tastatur, har I lært masser af tastaturgenveje i jeres nuværende system. De virker ikke længere alle sammen, men rigtig mange vil stadig være der i det nye system.
Serverbaseret (on-prem)
Med et serverbaseret system har klinikken sin egen server – enten fysisk i klinikken eller et andet sted med forbindelse via VPN. Det er den slags system, de fleste klinikker har i dag.
Fordele
- I har fuld kontrol over data – alt forbliver fysisk i klinikken
- Fungerer uafhængigt af internetforbindelsen (lokalt netværk)
- Kan tilpasses i højere grad til klinikkens specifikke behov
- Ingen løbende licensomkostninger ud over support og vedligeholdelse
Ulemper
- Kræver investering i server-hardware og IT-infrastruktur
- I har selv ansvaret for opdateringer, sikkerhedsopdateringer og vedligeholdelse
- Backup skal håndteres lokalt og manuelt
- Der er større risiko for, at data går tabt, ved brand, tyveri eller hardwarefejl
- Sværere at tilgå udefra (kræver VPN eller lignende løsning)
- Højere opstartsomkostning og længere implementeringstid
- Skalerbarhed kræver nyt hardware
Hvad vi tilbyder hos CompuGroup Medical
Begge dele!
XMO, som de fleste læger kender, er en on-prem-løsning, der kræver en server lokalt i klinikken eller et andet sted (med adgang via VPN). Vi har mange års erfaring i at udvikle og drive XMO, og der eksisterer endda en selvstændig brugerforening, der giver os input fra den lægefaglige side. Sammen med brugerforeningen, MedCom og andre centrale aktører sidder vi hver dag og bygger videre på XMO – lige nu handler det for eksempel om FMK, FMB og andre nationale udviklingsprojekter.
Webbaseret version af XMO er lige om hjørnet
Men vi er også på vej med en webbaseret version af XMO. Den får navnet XMO OneCare, og den er baseret på en nordisk platform, som vi har købt. Lige nu arbejder vi på at gøre den klar til release i Danmark og i andre nordiske lande – det kræver, at vi får det hele oversat og ikke mindst tilpasset, så det nye system snakker sammen med alle de nationale databaser, som alle lægesystemer skal have fat i.
Det kommer vi til at fortælle meget mere om – du kan læse mere her på websitet, hvor vi har oprettet en side kun om XMO OneCare. Vi kommer også til at holde webinarer, og mon ikke vi også ses på Lægedage til november?
Og endelig er I selvfølgelig mere end velkomne til at kontakte os, hvis I vil høre mere om vores kommende webbaserede system XMO OneCare.