Med XMO får du et lægesystem, der er udviklet til at understøtte klinikkens daglige drift – fra brugerflade og kalenderstyring til patientkommunikation og regningshåndtering. Funktionerne er designet til at styrke overblik, kvalitet og effektivitet i de administrative og kliniske arbejdsgange.
Den gennemtænkte brugerflade giver dig overblik i XMO. Layoutet er tidssvarende og genkendeligt i forhold til moderne Windows-programmer, og brugervenlighed er tænkt ind i hele systemet. XMO er derfor let tilgængeligt for nye brugere.
Den logisk opbyggede brugerflade med intuitive genvejstaster er tilpasset din arbejdsgang og du har rig mulighed for at lave en individuel opsætning, der følger dig, hvor du er logget ind.

“Det er intuitivt og enkelt at finde rundt i XMO, også selvom du ikke har læst i manualen eller kender alle genvejstasterne. Af og til har vi en vikar siddende, og på trods af, at hun ikke bruger XMO i det daglige, kan hun sagtens finde ud af at bruge det.”
– Lægerne Elmquist og Weirsøe
Med med XMO får du ePortal og en gratis klinikhjemmeside til effektiv kommunikation med patienter. Her kan patienter booke tider, forny medicin og skrive til klinikken – og I kan naturligvis også sende svar tilbage, fx på laboratorieprøver.
ePortalen henter automatisk alle oplysninger direkte fra XMO. Online tidsbestilling er i realtid, så bookinger straks vises i kalenderen. Du kan endda lade patienterne booke direkte uden godkendelse.
Patientkommunikationen er en integreret del af XMO fra CompuGroup Medical, så du slipper for tredjepartsleverandører og reklamer. Modulet Besøglægen har en fast pris uafhængig af patientantal og aktivitet.
XMO tilbyder som de eneste også en gratis app, MitHelbred, hvor patienter hurtigt kan kontakte klinikken fra smartphone eller tablet. Appen findes til både iPhone og Android.
XMO’s regningsmodul giver fuld debitorstyring, så du nemt kan holde styr på honoreringen – uanset om betaleren er regionen, patienten, forsikringen eller kommunen. På patientlisten kan du hurtigt se, om der er oprettet regning på de seneste 100 kontakter.
Hvis patienten selv skal betale, kan du udskrive et indbetalingskort til betaling via netbank, kontant eller via en integreret dankortterminal. Regninger til det offentlige sendes automatisk som E‑faktura.
Med autohonorering kan XMO automatisk tilføje ydelser til regningen ud fra oplysninger i patientens laboratoriekort. Du kan også oprette egne ydelsessekvenser med grupperede ydelser, så du husker alt til en bestemt behandling. Det gør det hurtigt og enkelt at færdiggøre regningen.
Overbliksjournalen i XMO samler al relevant patientinformation ét sted, inkl. hele historikken med journalnotater, formularer, henvisninger og scannede dokumenter. I samme skærmbillede kan du også se patientens faste medicin, nyeste laboratorietal og kroniske diagnoser.
Patientens historik kan filtreres med ét klik, fx efter diagnose eller kommunikationstype, så du hurtigt kan finde alle notater om en bestemt problemstilling. Ved nye notater vises kroniske diagnoser tydeligt, og ICPC2‑kodning er gjort enkel. Dokumenter kan vedhæftes direkte, så XMO fungerer som scanningsarkiv.
Forløbsjournaler for kroniske diagnoser som diabetes og KOL hjælper med struktur og kvalitet i kontrollerne.
I medicinmodulet er FMK fuldt integreret, så du altid har overblik over patientens medicin. Med Single‑Sign‑On har du adgang hele dagen, så længe du er logget ind. Alle digitale signaturer håndteres centralt på serveren, så de ikke skal administreres på hver enkelt pc.
Opsætningen af medicinmodulet er personlig og følger dig på alle klinikkens maskiner. Du kan tilpasse layout og visning efter dine præferencer. XMO tilbyder desuden avanceret filtrering og sortering, hvilket er en stor hjælp ved kompleks medicinering.
Ved ordination starter præparatsøgningen med det samme, du taster, og resultater vises løbende. Substitutionsmuligheder kan vises med ét klik.
Du skal ikke bruge tid på manuel vedligeholdelse af XMO – systemet opdateres altid automatisk, uanset om du har egen server eller bruger vores driftscenter. Opdateringerne kører i baggrunden, og relevante ændringer vises som besked ved næste opstart.
Alle forbedringer og nye funktioner leveres med vejledninger. De automatiske opdateringer omfatter både systemændringer samt vedligehold af medicinfortegnelser, lokationsnumre og honorarer. Når du kontakter supporten, kender de din præcise version, så du kan få hjælp uden forudgående manuelle opdateringer.
En stor del af arbejdet foregår i lægesystemet, og for at minimere spildtid er XMO bygget på en hurtig og stabil database. Den moderne Microsoft SQL‑database sikrer høj hastighed, så du ikke skal vente unødigt, og den giver samtidig et stærkt fundament for fremtidig udvikling.
Med XMO får du dermed et tidssvarende lægesystem baseret på den nyeste og mest robuste teknologi.
kode indsættes her